Lær at spille Backgammon

Vil du gerne spille Backgammon, men er ikke helt sikker på reglerne? Så lær dem her på fun-games.dk.

Reglerne til Backgammon er forholdsvis simple, og spillet kan læres, fra man er ca. 6 år. Det gælder om, at du hurtigst muligt får dine brikker tilbage til dit indre hjemland, så du kan begynde at rykke dem i mål. 

12 ud af de 24 spidser vender ind mod dig og er dit hjemland. Når I sætter brikkerne op, skal du have to brikker stående i din modspillers hjemland på dennes plads nummer 1. Du skal have fem brikker stående på modstanderens plads nummer 12, tre brikker på din egen plads nummer 8 og fem brikker på din plads nummer 6. 

Start spillet

Hvis du fx slår en firer og en sekser, må du enten flytte en brik fire felter og en brik seks felter eller flytte en brik ti felter. Hvis hele slaget til bruges til at flytte en brik, skal den dog “mellemlande”, inden du flytter videre. Du skal derfor enten flytte den fire eller seks felter, hvor den “lander” på en plads, inden du flytter den videre.

Hvis der står flere af modstanderens brikker på samme felt, er der et punkt, og den kan du ikke lande på. Hvis der er flere punkter i træk, kaldes det en blokade. Jo større en blokade du har, des sværere bliver det for din modspiller at komme forbi.

Når en brik står alene på et felt, kan den slås hjem.

Point

I Backgammon kan du få 1, 2 eller 3 point for at vinde et spil. Hvis din modstander har flyttet nogle af sine brikker ud, men du er hurtigst, får du 1 point. Hvis du får alle dine brikker i mål, men din modstander ikke har fået flyttet nogen i mål, får du 2 point. Hvis din modstander stadig har brikker på barren eller i dit indre hjemland, når du får alle brikkerne på plads, får du 3 point.